
13.3M
Downloads
767
Episodes
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes

Wednesday May 31, 2023
Vores panel snakker om efterfødselskroppens skader og gener
Wednesday May 31, 2023
Wednesday May 31, 2023
Bristninger, underlivsprolaps, inkontinens, ansigtslammelse og ulidelige spændinger i bækkenet. Fødslen markerer ikke altid alene målstregen, men samtidig begyndelsen på et langt forløb med smerter, gener og genoptræning. Hvor søger man hjælp, når man kan mærke, at noget føles forkert? Hvad stiller man op, når man føler sig overladt til sig selv i efterfødselstiden? Og hvorfor er efterfødselskroppen forbundet med så meget skam og usynlighed? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre kvinder fortæller deres historier om fødselsskader og efterfødselsgener, der fylder alt i den første tid med baby. Vores panel består af: Børnekulturformidler Lærke Skærlund, mor til Drude, 1, sygeplejestuderende Cecilie Rose Andersen, mor til Theodor, 2, og ph.d.-studerende Camille Pedersen, mor til Edith, 1.

Monday May 29, 2023
Efterfødselssamtale med Line Wiegaard om en fire dage lang maratonfødsel
Monday May 29, 2023
Monday May 29, 2023
Som gravid forsøger kommunikationskonsulent Line Wiegaard at forberede sig på alle de veje, en fødsel kan gå. Men da hun 12 dage efter termin bliver sat i gang, kommer det alligevel bag på hende, at lille Bertram tilsyneladende overhovedet ikke er klar til at møde verden. Først fire dage senere, da Line har fået fuld plade på alle tænkelige og utænkelige igangsættelsesmetoder som Angustapiller, ballonkateter, hindesprængning, akupunktur, oxytocinfremmende kys og kram og endeløse gåture på trapper, når hun endelig målstregen og får sin lille søn op på brystet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Wednesday May 24, 2023
Vores panel snakker om forventinger til at være på barsel
Wednesday May 24, 2023
Wednesday May 24, 2023
Som førstegangsgravid har mange nok en forestilling om, at barselslivet er noget med lange gåture med barnevognen, kaffeaftaler med veninder, og masser af babysvømning og rytmik. Men at blive mor for første gang kan være overvældende, og det kræver tid og tilvænning at finde sig til rette i den nye hverdag. Vi taler om, hvordan barselslivet kan stille eksistentielle spørgsmål og skabe konfliktende følelser. Om kolik, træthed og savnet til det gamle liv, men også om en kæmpe kærlighed og lysten til at gøre det hele igen. Vores panel består af manuskriptforfatter Frida Brygmann, mor til Monty, 1, selvstændig Sascha Ørbækker, mor til Bobby, 2, og koordinator Trine Otar, mor til Eddie, 1.

Monday May 22, 2023
Monday May 22, 2023
Victoria Saceanu Gregersen går til lægen med det, hun tror er blærebetændelse, men kommer ud fra konsultation med en positiv graviditetstest. Hun bliver en del af kendt jordemoderordning og føler sig tryg under fødslen, hvor hun mellem veerne drikker slush ice og spiser lakridspiber. Men kort efter fødslen trækker lille Otto ikke vejret, som han skal, og dét bliver startskuddet på en panikangst, der kommer til at præge de første uger at Victorias moderskab: Hun sover meget lidt om natten, frygter at gøre tingene forkert og tracker minutiøst alt fra Ottos måltider til indholdet i hans bleer, indtil hun langsomt slipper ængsteligheden og begynder at slappe af i rollen som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Wednesday May 17, 2023
Vores panel snakker om PMS
Wednesday May 17, 2023
Wednesday May 17, 2023
Vores panel snakker om PMS
Vi kvinder har i gennemsnit menstruationscyklus i 35 år, vi bløder i 6 år, og vi er i den præmenstruelle fase 6 år af vores liv. For nogle kvinder kan PMS være så overvældende, at de nærmest skifter personlighed i takt med den hormonelle forandring, deres krop gennemgår ved hver cyklus. Hvordan føles det at leve med kraftig PMS? Hvilke værktøjer hjælper på PMS? Og hvad skal der til for at gøre op med PMS som noget tabubelagt og sårbart i et samfund, hvor vi konstant skal præstere og være på? Vores panel består af brand building konsulent Karen Marie Groth, mor til Rio, 10, og Emma, 5, coach og workshop facilitator Lotte Hauge, mor til Elton, 3, og yoga- og meditationslærer Nanna Wagner, mor til Carla-Nora, 4.

Tuesday May 16, 2023
Ego: Om at finde ind til sine længsler
Tuesday May 16, 2023
Tuesday May 16, 2023
Når man har små børn, handler det ofte om andres behov, og det kan være svært at mærke sig selv, og hvad man længes efter. Men længsler er ofte budbringere og siger noget om retningen for vores liv. Budskaber, som vi enten kan overhøre eller handle på, hvis vi søger en forandring. Mette Carendi Sloth, der er cand. mag i psykologi og filosofi med speciale i følelser og tilknytning, gør os i denne episode af Ego klogere på længsler, og hvordan vi kan bruge følelser som vrede, ængstelighed og savn til at forstå os selv på et dybere plan.

Monday May 15, 2023
Efterfødselssamtale med Loui Trøstrup om en magisk hjemmefødsel
Monday May 15, 2023
Monday May 15, 2023
Da sexolog Loui Trøstrup og hendes kæreste Amanda begynder at tale om at stifte familie, bliver de hurtigt enige om, at det er Loui, der skal bære barnet. Parret går på jagt efter den helt rigtige donor, og efter fire måneder i fertilitetsbehandling er Loui gravid. Med det store kendskab, Loui har til sin krop, begynder hun at planlægge den hjemmefødsel, hun ønsker sig, og 9 dage over termin svømmer lille Sui ud til verden iført sejrskåbe i et fødekar hjemme i stuen. Men kun to dage gammel skifter den magiske stemning, da Sui ligger besvimet og livløs i deres arme, og selv om han hurtigt kommer sig igen på hospitalet, sætter chokket sig i Loui og Amanda, og præger den første boble med deres lille søn. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Thursday May 11, 2023
Mama: Sandie Westh, journalist og debattør
Thursday May 11, 2023
Thursday May 11, 2023
De fleste mennesker har en historie. Oplevelser de bærer med sig i tilværelsen, og som bliver livsdefinerende. I denne Mama-samtale fortæller Sandie Westh sin historie: Om opvæksten på Bornholm med de sunde værdier, starten på voksenlivet hvor hun drømmer om at blive journalist, og om mødet med den dybe sorg allerede som 20-årig, da hendes søster bliver slået ihjel, og igen da hun og kæresten Mikkel for præcis to år siden bliver forældre til Vilma, som kun lever i 55 minutter. Det er en meget rørende samtale om, hvordan man lever videre, når ens barn dør. Om at blive mor igen til Walther, om hundehvalpen Hanne, der nærmest redder Sandies liv, da det er allermest mørkt, og om at insistere på at tale højt om sorg og gå forrest om at ændre forholdene for gravide og fødende ved utrætteligt at råbe op i medierne og på Twitter.

Wednesday May 10, 2023
MORS DAG SPECIAL: Vores panel snakker om at kigge tilbage på tiden med små børn
Wednesday May 10, 2023
Wednesday May 10, 2023
Livet med små børn beskrives ofte som at dagene er lange, men årene er korte. I denne hyggelige og underholdende særudgave taler vi med tre kvinder om at se tilbage på tiden med hjemmeboende børn. Vi skal høre om år med kaos og kærlighed, om at skrue op og ned for sin karriere i takt med børnenes behov, og om at reparere baglæns, når man føler, man har fejlet. Vi taler også om empty nest syndrome og sorgen over ikke længere at være den primære kilde til sine børns lykke. Vores panel består af skuepiller Mette Horn, mor til to, pressechef Lise Agerley Kürstein, mor til tre og selvstændig Karin Mollatt van Capel, mor til tre.

Tuesday May 09, 2023
Ego: Det nemme hverdagskøkken
Tuesday May 09, 2023
Tuesday May 09, 2023
Spørger man kok Marie Hertz, har et måltid meget større betydning end bare at mætte munde. I denne episode af Ego taler vi om, hvordan man skaber fundamentet for lækker hverdagsmad til hele familien, uden at skuldrene sidder oppe om ørerne. Vi får masser af tips til, hvad et godt spisekammer bør indeholde, så man altid kan lave et måltid uden at skulle ud at handle, om hvordan man knækker koden til madplanen, der gør det nemmere og billigere at servere god mad, og om hvordan man kan opdage sig selv i et køkken.
