
12.8M
Downloads
729
Episodes
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes

Monday May 27, 2024
Cecilie Rie Overgaard om at blive gravid med donoræg
Monday May 27, 2024
Monday May 27, 2024
Fra Cecilie Rie Overgaard og hendes kæreste beslutter at gå i gang med projekt børn, ved de tidligt, at de skal have hjælp til at blive gravide. Men først efter fire år bliver det opdaget, at det er Cecilies æg, der er årsagen til, at projektet ikke vil lykkes. Hør hele Cecilies fortælling om, hvordan de når igennem insemineringer i både offentligt og privat regi og og går i krig med fase 1 af adoption, før de forsøger en allersidste gang med et donoræg - og hvordan det bliver til lille Vildfred, som forløses ved en magisk vandfødsel fem dage før termin. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Wednesday May 22, 2024
Vores panel snakker om forventninger til sommerferien med børn
Wednesday May 22, 2024
Wednesday May 22, 2024
Hvordan holder man sommerferie med børn, så man rent faktisk selv føler, man har ægte ferie? Hvilke rejsemål fungerer optimalt som alenemor? Og hvordan imødekommer man forskellige behov i løbet af 3 uger i et sommerhus? Vi taler om sommerferieerfaringer, forventninger og hacks til rejseforberedelser og børneaktiviteter med vores panel: Konsulent Sofie Vangsbjerg, mor til Annika, 6, Johannes, 3, og bonusmor til Viola, 11, politisk chef Dea Donkin, mor til Agnes, 15, Pelle, 11, og Aksel, 4, og selvstændig Charlotte Sandgren, mor til Marley, 4.

Monday May 20, 2024
Monday May 20, 2024
Efter 1,5 års udmattende fertilitetsforløb bliver designer, stylist og influencer Pernille Rosenkilde endelig gravid. Men først efter nakkefoldsscanningen tør hendes mand tro på, at graviditeten er virkelighed, og Pernille mærker, hvordan han har været fundamentet i processen, mens hun selv har følt sig som en fremmed. Som gravid giver Pernille slip på det kontrollerede vakuum hun har befundet sig i under fertilitetsbehandlingen og dropper ekstra scanninger og fødselsforberedelse. Til Pernilles held forløber fødslen som en drøm, og lille Lizzie lander i en rolig stemning på fødestuen. Jordemoder Camilla Brinch er med tila t besvare spørgsmål.

Wednesday May 15, 2024
Vores panel snakker om vores børns fødselsdage
Wednesday May 15, 2024
Wednesday May 15, 2024
Når vores barn har fødselsdag, er det også en stor dag for os forældre. For udover gaver, kager og sang er fødselsdagen samtidig mærkedagen for fødslen, og det må man gerne dvæle ved, hvis man spørger denne episodes paneldeltagere. Vi taler om morgenfødselsdagsritualer, gavepolitik til forskellige aldre, nedsmeltninger og om at knibe en tåre mens man dækker fødselsdagsbord aftenen inden og lytter til sin fødselsplayliste. Vores panel består af influencer og konsulent Frederikke Toftsø, mor til JJ, 5, og Bitte, 3, dessertkok Christel Pixi Hielscher, mor til Benny, 10, og redaktør Josefine Ørskov, mor til Hannah og Elin, 7, og Bjørn, 4.

Monday May 13, 2024
Efterfødselssamtale med Anne Sofie Banke om en tredages marathonfødsel
Monday May 13, 2024
Monday May 13, 2024
Anne Sofie Banke og hendes kæreste har været sammen i 10 år, da hun bliver gravid. Med termin d. 22. december håber Anne Sofie at ramme udenom juleaften, og da hendes veer begynder kort før termin, ligner det, at de er i god tid. Men efter halvandet døgn har Anne Sofie kun udvidet sig 1 cm, og på dag 3 er hun så udmattet, at hun bliver stillet et kejsersnit under fuld narkose i udsigt. På falderebet træder en superhelt af en jordemoder til og hjælper lille Live til verden efter en maratonfødslen, som på hver sin måde har sat sine spor hos både Anne Sofie og hendes kæreste. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Wednesday May 08, 2024
MORS DAG SPECIAL: Vores panel snakker om at finde sin egen vej som mor
Wednesday May 08, 2024
Wednesday May 08, 2024
På søndag er det Mors Dag. I den anledning taler vi med tre kvinder som alle har taget stilling til deres ophav og relationen til deres mødre i forbindelse med at de selv er blevet mødre. Vi skal høre om at turde tage svære snakke, om at sætte grænser og om at gøre op med mønstre imellem dem og deres mor og stadig bevare et tæt forhold. Vores panel består selvstændig Attika Shah, mor til Ayaan, 16, og Ishal, 13, human design reader Marieyam Norholt Njie, mor til Matti, 10, og Emmy, 4, og stylist My Fournais, mor til Sybille, 1.

Monday May 06, 2024
Monday May 06, 2024
Efter en hård første graviditet og fødselsoplevelse hvor Sara Kleist udvikler en efterfødselsreaktion, bliver det anden gang hendes mission at vende fødselsoplevelsen på hovedet og gøre alting anderledes. Hun træner sin krop og sit sind til at klare sig igennem graviditeten og sætter alt ind på en hjemmefødsel. Saras forberedelser kommer hende i den grad til gode: Halvanden uge før termin føder hun lille Solveig hjemme i trygge og rolige omgivelser og med en følelse af at have taget fødslen tilbage. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Wednesday May 01, 2024
Vores panel snakker om fødselsdagsbakken når man lige har født
Wednesday May 01, 2024
Wednesday May 01, 2024
Når man lige har født, har fødselsdagsbakken med et himmelsk ristet, hvidt toastbrød, rød saftevand og et lille flag stor symbolsk betydning. Alligevel er der kvinder, der ikke får bakken - ofte efter komplicerede fødsler eller kejsersnit - og sidder tilbage med en følelse af at mangle den anerkendelse, som bakken også symboliserer. Hvad betyder det at få fødselsdagsbakken? Hvorfor er den så forløsende? Og hvorfor kan man føle sig så snydt over ikke af få den? Det taler vi om med projektleder Maria Jæpelt Petersen, mor til Aksel, 4, og tvillingerne, Asta og Arthur, 1. Kommunikationsrådgiver Sisse Roland, mor til Carl Oscar, 7, Augusta, 4, og Agnes, 2, og selvstændig Helle Rosendahl, mor til Marie, 9, Christian, 5 og Carl, 2.

Tuesday Apr 30, 2024
Ego: Skolestart for forældre
Tuesday Apr 30, 2024
Tuesday Apr 30, 2024
Den 1. maj starter mange børn i skole som majbørn eller i forårs-SFO. For de fleste voksne er det en glædelig begivenhed, men for børnene er skolestarten en af livets helt store begivenheder og kan vække både sommerfugle i maven og nervøsitet. Så hvordan støtter vi bedst vores barn i den første tid i skolen, og hvad kræver det af os forældre? Hvor ligger balancen mellem at tale om skolen og det ukendte, og tage noget af presset af barnet? Og hvordan griber man den første skoledag an og kommer så godt fra land som muligt? Alt det taler vi om med psykolog Anita Øland, der guider til do’s & dont’s til vores børns skolestart.

Monday Apr 29, 2024
Efterfødselssamtale med Trine Kjær om roen der indfandt sig med barn nr. 3
Monday Apr 29, 2024
Monday Apr 29, 2024
Da vi for fem år siden lancerede podcastformatet Efterfødselssamtalen, var influent Trine Kjær den allerførste kvinde, vi havde i studiet. Siden har mere end 200 kvinder fortalt deres fødselsberetning, og i dag er Trine på barsel med sit tredje barn, datteren Babette. I denne særlige efterfødselssamtale fortæller Trine om den tid, der er gået: Om de tre gange hun har født ved kejsersnit, om overgangen fra 1 til 2 til 3 børn og om livet som selvstændig småbørnsmor. Vi skal også høre om for første gang at vælge en mødregruppe og om den ro, der er er kommet snigende med hendes moderskab. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.