
13.9M
Downloads
801
Episodes
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes

Mar 31, 2025
Mar 31, 2025
53 min
Har du også fulgt med i Danmarks Næste Klassiker på DR? Vinderen Amanda Lilholt tog os alle med storm med sine smukke designs, mens hun jonglerede det tidskrævende program med familielivet. Og undervejs fik vi også den glædelige nyhed, da hun friede til sin kæreste, sexolog Loui Trøstrup.
I denne genudgivelse af vores efterfødselssamtale kan du høre Loui Trøstrup fortælle om sin rejse mod moderskabet, fertilitetsbehandlingen og den hjemmefødsel, hun havde drømt om. Da lille Sui er kun to dage gammel skifter den magiske stemning, da han ligger besvimet og livløs i deres arme, og selv om han hurtigt kommer sig, sætter chokket sig i Loui og Amanda, og præger den første boble med deres lille baby.
Episoden blev bragt første gang i maj 2023.

Mar 24, 2025
Mar 24, 2025
48 min
I mange år går kulturkritiker og ph.d.-studerende Nazila Kivi rundt med uopdaget endometriose. Det er først i forbindelse med en spontan abort, at lægerne opdager, hvor slemt det står til. Lige siden Nazila var en lille pige og forestillede sig, at hendes skoletaske var en baby, har hun drømt om at blive mor. Men hun skal hele vejen rundt om jorden til Mexico, før hun møder faderen til sine børn på en studierejse. I denne efterfødselssamtale skal vi høre Nazila fortælle sin stærke historie om moderskabet, der både byder på et traumefyldt forhold til sin egen mor, IVF-behandlinger, en voldsom første kejsersnitsfødsel, dødsangst og kaos. Og om hvordan fødslen af lille Phoenix bliver en helende oplevelse for Nazila.

Mar 20, 2025
Mar 20, 2025
56 min
Da Cathrine Widunok Wichmand tilbage i 2017 ærligt delte sin fertilitetsrejse på sin blog, anede hun ikke, at hendes stemme ville blive megafon for tusindvis af andre kvinder i samme situation. Hendes mod til at tale åbent om det tabubelagte og sårbare emne startede en bevægelse om kampen for kvinders ret til selvbestemmelse over egne æg. Men bag det hårde arbejde lå en personlig pris, som førte til et omfattende stresssammenbrud, der senere afslørede en ADHD-diagnose. En opdagelse der gav Cathrine en ny forståelse for hele sit liv. Både barndomsminder og voksendynamikker faldt på plads som brikker i et puslespil. I denne Mama-samtale dykker vi sammen med Cathrine ned i hendes evne til at navigere efter mavefornemmelsen, erkendelsen af at være værdig til kærlighed og den smertefulde, men nødvendige tålmodighed i helingsprocessen.

Mar 17, 2025
Mar 17, 2025
39 min
Skuespiller Sarah Juel Werners baby er bare én dag gammel, da Sarah bliver kontaktet med en rolle i en ny film, filmatiseringen af Tines Høegs bestseller “Sult”. I denne efterfødselssamtale skal vi høre Sarah fortælle om, hvordan hendes mand er med på settet, så hun kan amme imellem replikkerne. Det er også Sarahs mand, der er snarrådig, da barn nr. 2 lader vente på sig. Han har hemmeligt holdt øje med hendes cyklus, og i en sommerferie, hvor parret holder pause fra fertilitetsbehandling, bliver Sarah gravid. Vi skal også høre om, hvordan Sarah intuitivt følger sin krop i pressefasen, indtil lille E kommer til verden.

Mar 13, 2025
Mar 13, 2025
56 min
Journalist og forfatter Maj My Humaidan er aktuel med sin anden bog Blødt, der, ligesom hendes tidligere værk Ærø Manifestet, udfordrer og sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet samfundet på. I denne Mama-samtale, hvor vi igen har fornøjelsen af at have Maj i studiet, taler vi om, hvordan det er at være menneske og forældre i en brydningstid. Vi spørger også Maj, hvorfor hun mener, den bløde tilgang til livet er vejen frem, og hvordan den kan bidrage til at ændre det aftryk, vi sætter på verden, og give os et mere meningsfuldt liv. Vi skal også høre om, hvordan det går med familielivet på Ærø, hvor Maj stadig bor sammen med sin mand og deres fire børn, som efterhånden har nået en alder, hvor ø-livet begynder at se sine begrænsninger, når det kommer til et ungdomsliv med uddannelse og fremtidsplaner.

Mar 10, 2025
Mar 10, 2025
38 min
Christel Klan har været sammen med sin kæreste Rune i 15 år, og deres vej mod at blive forældre begyndte allerede året efter, de mødtes. Efter at have prøvet halvandet år blive gravide, opsøger de en fertilitetsklinik og opstarter et intensivt forløb. 10 forsøg senere - og uden en positiv graviditetstest - kaster de håndklædet i ringen og adopterer nogle år senere lille Buster fra Sydafrika. Men midt i familiedannelsen med Buster finder Christel ud af, hvorfor hun tidligere ikke har kunnet blive gravid. Og på trods af bekymring for at åbne den svære fertilitetsproces op igen, vælger de at prøve én gang til, og denne gang lykkes det. Alberte lander i familien. Men Christel kæmper både under graviditeten og efter fødslen med uventede følelser af svær angst og tanker, der kan opstå, når man endelig når sit mål, men kroppen ikke kan følge med.

Mar 5, 2025
Mar 5, 2025
53 min
Skam er en følgesvend for os alle. Det er en følelse, vi kender i større eller mindre grad. Den kan påvirke alt fra vores forhold til vores krop, valg i vores arbejdsliv, sexliv, parforhold og i rollen som mor. Men hvad gør skammen egentlig ved os, og har den en særlig feminin slagside? Og hvordan kan vi arbejde med vores egen skam, så den ikke bliver en kvælende kraft, men måske endda en kilde til selvindsigt? Det taler vi om i denne panelsnak med psykoterapeut Anine Boisen, skuespiller og radiovært Julie Thalund og sex- og kærlighedscoach Fanny Broholm.

Mar 3, 2025
Mar 3, 2025
49 min
Da Nanna Elizabeth Hovgaard fra Fries Before Guys pludselig bliver kærester med sin bedste ven gennem 10 år, går de hurtigt i gang med projekt baby. Nanna mærker allerede fra uge 3, at hun er gravid, men i takt med at det lille liv vokser, gør en altopslugende angst det også, som fylder alt gennem hendes graviditet. Ved sidste jordemodertjek bliver Nannas evner til at tøjle angsten for alvor sat på prøve, da hun får besked på at gøre sig fødeklar med det samme. Og bare 18 timer senere føder hun sønnen Folke på 5 kg ved et kejsersnit. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i oktober 2023.

Feb 26, 2025
Feb 26, 2025
51 min
Drømmen om den lange familierejse bor i mange af os. Hvad kræver det som familie og i parforholdet at tage på en længere tur ud i verden? Hvor lang tid i forvejen skal rejsen planlægges, og hvor meget skal/skal ikke bookes på forhånd? Hvad kræver det af budget? Og hvordan pakker man til et lille års tid på farten? Vi taler med tre kvinder, der alle har har taget turen med familien på den lange rejse, og som her deler deres erfaringer, oplevelser og do’s & dont’s. Vores panel består af selvstændig Anne Sophie Sehested Münster, mor til Filippa, 11, og Fiona, 9, og på jordomrejse i 8 måneder. Forsker Sara Thodberg, mor til Vilfred, 9, og Anton, 5, og på rejse i 10 måneder. Og jordemoder Frida Ingversen, mor til Bille, 6, og Roberta, 5, og på rejse i 9 måneder.

Feb 24, 2025
Feb 24, 2025
44 min
Studerende Simone Westergaard har kun kendt sin kæreste i få måneder, da hun bliver gravid. De er i tvivl om graviditeten, men beslutter sig for at beholde barnet. Hør Simone fortælle om, hvordan hun ikke føler den samme lykkerus, som hun ser hos andre gravide, og om at være skamfuld over at lille Otto ikke er et kærlighedsbarn, selvom han ikke er uønsket. Vi skal også høre om fødslen, der trods begyndende svangerskabsforgiftning i uge 38 ender som en helt fantastisk oplevelse for Simone. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i maj 2021.
