
13.9M
Downloads
801
Episodes
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes

Feb 20, 2025
Feb 20, 2025
50 min
Fine Gråbøl er en af tidens vigtigste unge forfatterestemmer. Her fortæller hun sin egen historie om opvæksten i Indre By som barn af skuespiller-forældre og med følelsen af ensomhed som følgesvend, om overgangen fra barn til voksen og om at blive så psykisk syg, at hun ikke tror, hun skal blive ældre end 22 år. Vi skal også høre, hvordan Fine finder vej ud af mørket, mødet med den helt store kærlighed og om den helende proces med at blive gravid og mor, samtidig med at hun etablerer sig som forfatter.
Bøger vi taler om i denne episode: “Ungeenheden” (2021) og “Hundrede år” (2024), begge af Fine Gråbøl.

Feb 19, 2025
Feb 19, 2025
44 min
Det er en gave som barn at få et andet sprog ind med modermælken. Men hvad kræver det at opretholde flere sprog i en familie i en travl hverdag? Hvordan undgår man sprogforvirring? Og hvilke overvejelser kan man med fordel gøre sig inden forældreskabet? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre kvinder fortæller, hvordan de har grebet det an at være en flersproget familie, og om sproget som en dør ind til en anden kultur, nye traditioner og en måde at knytte bånd til bedsteforældre. Vores panel består af dokumentarist Roja Pakari, mor til Oskar, 8, som hun taler farsi med. Projektleder Ophelia Zeng Pedersen, mor til Raphael på 9 måneder, og kæreste med en franskmand. Og iværksætter Katrine Damgaard, mor til Henry, 8, Ruth, 5, og Sally, 1, og gift med en amerikaner.

Feb 17, 2025
Feb 17, 2025
48 min
Da Ulrikke Toft Simonsen som 27-årig bliver gravid med sit første barn, har hun et ønske om en naturlig fødsel uden smertelindring, og at hendes mor skal med til fødslen. Hun bliver tidligt overvældet af graviditetshormoner og er i første trimester præget af massiv træthed, rygestop og konstant PMS-følelse. Her fortæller Ulrikke om en lang fødsel, der bouncer frem og tilbage, inden hun ved en råstyrke til sidst føder Norma, og om hvordan fødslens forløb er med til at forandre hende, fordi hun får øje på mønstre hos sig selv, som hun beslutter sig for at bryde. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i august 2022.

Feb 13, 2025
Feb 13, 2025
53 min
De fleste kender Irina Olsen som den fierce influencer og blogger, der også står bag beautybrandet i eget navn. Men Irinas tilværelse har ikke været nogen dans på roser. En krævende barndom som eliteskøjteløber i Ukraine, en hård tilværelse som realitystjerne i Danmark og mødet med hendes store kærlighed, DJ Morten “Faustix” Brangstrup Olsen, som viser sig at have et misbrug. Her fortæller Irina sin historie om at have en enorm fightervilje og om at rejse sig fra bunden som nybagt mor, ligesom vi skal høre om at skabe en forretning og om at turde elske igen og samle familien.
Episoden udkom første gang i februar 2022.

Feb 10, 2025
Feb 10, 2025
47 min
Da doula og sygeplejerske Anna Friberg bliver gravid anden gang, går hun hverken til læge, til scanninger eller jordemoderkonsultationer – hun tager ikke engang en graviditetstest. Hør Annas fascinerende historie om at føde lille Hassel derhjemme på egen hånd, kun med en privat jordemoder i rummet og hendes kæreste og to-årige søn Abel i lejligheden, og om hendes tanker om fødslen som transformationen til moderskabet. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.
Episoden udkom første gang i april 2021.

Feb 6, 2025
Feb 6, 2025
57 min
Lige siden Karen Mukupa brød gennem lydmuren som teenager sammen med veninden Natasja med Danmarks første kvindelige rap-gruppe, No Name Requested, har hun sat et enormt aftryk som kunstner. Musik, tv, børnebøger - hun elsker at fortælle historier og at bidrage til hip hop-kulturen og være et forbillede for unge kvinder, der går i hendes fodspor. Her fortæller Karen Mukupa sin vilde historie: Fra opvæksten i Tanzania til da hun kommer alene til Danmark som 15-årig, og hip-hop musikken bliver den klan, hun leder efter. Vi skal også høre om sorgen over Natasjas alt for tidlige død, om Karens musikalske comeback som 50-årig, og om hvordan hun og hendes mand får et chok, da de efter mange års forsøg endelig bliver forældre til datteren Tiki.

Feb 5, 2025
Feb 5, 2025
54 min
Det kræver både vilje og en stor indsats at dele sit liv med et andet menneske. Og særligt når vi bliver forældre kommer vi på godt og ondt i kontakt med nye sider at os selv som tilføjer flere dimensioner til parforholdet.
Her fortæller tre kvinder, hvordan de har bruger parterapi til at styrke deres parforhold og forbindelsen til deres partner. Vi skal også høre, hvordan terapien har gjort dem klogere på deres egne mønstre og om at udnytte potentialet for den selvudvikling, som terapien rummer. Vores panel består af Mette Kjær Houlind, Anna Engstrøm og Nathalie Lindegaard Juul.

Feb 3, 2025
Feb 3, 2025
46 min
Første gang operassanger Aggi Angel er gravid møder hun jordemoder Tove, som har en helt særlig tilgang til fødsler. Tove lærer Aggi en teknik til selvhypnose, som hun bruger til at skabe kontakt til baby i maven og under fødslen ved både sit første og andet barn. Da Aggi er højgravid med sin tredje datter og får veer, bliver Tove tilkaldt og sendt hjem igen, da veerne går i sig selv. Så Aggi og hendes mand er derfor alene, da fødslen for alvor går i gang, og Helga efter bare femten veer melder sin ankomst. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i oktober 2023.

Jan 30, 2025
Jan 30, 2025
52 min
Antropolog Sine Plambech er mor til fire børn, som hun har fået i fire forskellige årtier. Samtidig har hun har skabt sig en stor karriere som antropolog, hvor hun i mere end 20 år har forsket i kvinder, migration og sexarbejde - og ofte har haft sine børn under armen, når hun har været på feltarbejde hos sexarbejdere i Thailand og Afrika.
I denne Mama-samtale fortæller Sine om tidligt at være drevet af eventyrlyst og social retfærdighed. Om at flytte hjemmefra som 17-årig og blive mor som 20-årig. Om at navigere i forskellige tidsaldre af sit moderskab, hvor hun er oppe på at have holdt 60 fødselsdage, og om hvordan børnenes fædre har en stor del af æren for, at hun har samtidig har kunnet tage en doktorgrad, have fuldtidsarbejde og rejse ud i verden.

Jan 29, 2025
Jan 29, 2025
56 min
1 barn = 1 barn, 2 børn = 10 børn. Sådan føles det indimellem at blive mor til to. I denne panelsnak skal det handle om den første tid med to små børn og om den overgang, der ofte er en af de største omvæltninger i familien. Vi taler om timing og forventninger, dobbeltputning og dobbelt op på kærlighed, og om at blive en råbe-mor, når overskuddet ryger. Panelet består af læge Clara Medina, mor til Penelope, 3, og Beatrice på 3 måneder, stylist Frederikke Raun Cantor, mor til Uma, 3, og Neo på 9 måneder og influent Lea Sørensen, mor til Leroy, 2, og Winston på 4 måneder.
