
13.6M
Downloads
781
Episodes
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes

Wednesday Apr 13, 2022
Vores panel snakker om at få en 3’er
Wednesday Apr 13, 2022
Wednesday Apr 13, 2022
Man fortryder som bekendt ikke de børn, man får. Alligevel kan der være mange overvejelser forbundet med at få en 3’er. Hvordan favner man tre børns individuelle behov? Hvordan undgår man at drukne i praktik og logistik? Og hvad betyder det for familiedynamikken og parforholdet at gå fra to til tre børn? Vores panel består af Head of People & Development Alexandra Birger Christensen, mor til Amy, 8, Finn, 6, og Lucy Emma på 5 måneder, teaterinstruktør Jennifer Vedsted Christiansen, mor til Benny Joe, 7, Charlie Sylvester, 6, og Donna, 1, og kommunikations- og marketingchef Sanne Sigtenbjerggaard, mor til Willum, 10, Augusta, 7, og Vilfred, 3.

Tuesday Apr 12, 2022
Ego: Realiser dit potentiale med spirituel guidance
Tuesday Apr 12, 2022
Tuesday Apr 12, 2022
Hvordan aktiverer man sin sjæl? Findes engle? Har ens børn selv valgt os som mødre? Og hvordan finder man ind til sit livsformål? Vi taler om spirituel guidance med Isabelle Laurés, der er selvstændig spirituel rådgiver, forfatter og foredragsholder. Om du er til spiritualitet eller ej, så lover vi, at det er en spændende snak.

Monday Apr 11, 2022
Efterfødselssamtale med Ida Krohn
Monday Apr 11, 2022
Monday Apr 11, 2022
Lige siden Ida Krohn var 14 år, har hun drømt om at blive mor, men der viser sig at være en hel del bump på vejen dertil. Ida og hendes kæreste bliver erklæret ufrivilligt barnløse efter at have forsøgt at blive gravide i to år, og de starter i fertilitetsbehandling. Ida har et indgående kendskab til sin krop og har hele tiden haft mistanke om, at der var ubalance i hendes hormoner. Vi skal høre om, hvordan hun dykker ned i, hvad hun selv kan gøre for at hjælpe processen - og naturligvis også om tiden før og efter fødslen, da lille Ben kommer til verden allerede i 33. graviditetsuge. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Thursday Apr 07, 2022
Mama: Strikdesigner Lærke Bagger
Thursday Apr 07, 2022
Thursday Apr 07, 2022
Lærke Bagger er en god fest. Og hvis man er en af de 167.000 personer, der følger den karismatiske strikdesigner på Instagram, så ved man, hvor generøs hun er. Ikke kun med at dele sine farverige strikdesigns, men også med hudløst ærligt at dele ud af moderskabets uperfekte øjeblikke og sine egne utilstrækkeligheder som mor til to. Lyt med, når Lærke tager os med tilbage til en opvækst i Aalborg præget af mindreværd, der senere udvikler sig til en spiseforstyrrelse. Og når hun fortæller om at finde sin egen vej, om at hylde det uperfekte og om at se så meget fjernsyn, at hun kalder det for sin hobby.

Wednesday Apr 06, 2022
Vores panel snakker om at være mor til et barn med en sjælden genvariation
Wednesday Apr 06, 2022
Wednesday Apr 06, 2022
Når man bliver gravid, kan man som kommende forældre ikke vide, om man er bærer af en sygdom. I denne panelsnak deler tre mødre deres historie om at være mor til et barn med en sjælden genvariation. De fortæller om chokket, da de får beskeden om at deres barn har en diagnose, om den sorg der umiddelbart følger, om at finde styrke midt i uvisheden, men også om hver dag at mærke kærlighed og mening med livet. Vores panel består af projektkoordinator Line Korthsen, mor til Harvey, 3, og Hans Philip, 2, pædagog Kathrine Holm, mor til Agnes, 1, og konsulent Elisabeth Mamsen, mor til Karl, 3, og Hugo, 1.

Monday Apr 04, 2022
Efterfødselssamtale med Helene Vang Ebbehøj
Monday Apr 04, 2022
Monday Apr 04, 2022
Da advokatfuldmægtig Helene Vang Ebbehøj bliver gravid, er hun stærkt præget af bekymringstanker og bliver tidligt en del af Team for Sårbare Gravide. Til en scanning i uge 24 bliver hendes lille pige i maven diagnosticeret med IUGR, som er betegnelsen for et væksthæmmet foster. Babys vægt afviger mere og mere for hver kontrol, hvilket gør graviditeten kompliceret. Det er en fortælling om at blive mor til et barn, der bliver født 34 procent under gennemsnitsvægten - og om hvordan det i dag sidder dybt i Helene, hvor meget datteren Andrea spiser og vejer, selvom hun har det godt og følger sin kurve. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Thursday Mar 31, 2022
Ego: Metakognitiv terapi
Thursday Mar 31, 2022
Thursday Mar 31, 2022
Metakognitiv terapi er en behandlingsform, der lige nu vinder mere og mere indpas, og som ifølge psykologer og terapeuter er særlig virksom mod stress, angst, grublerier og bekymringstanker. Metoden handler om at lære at styre sine tanker og bruge mindre tid på selvdestruktivt tankespind. Men kan man det? Og er det virkelig så enkelt, som det lyder? Vi taler om metakognitiv terapi med psykolog Sisse Find Nielsen, der også er forfatter til bogen “Aldrig mere angst – slip bekymringer og stress på 6 uger.”

Wednesday Mar 30, 2022
Vores panel snakker om den bevidste skilsmisse
Wednesday Mar 30, 2022
Wednesday Mar 30, 2022
Et brud er ofte en kompliceret proces, og det kan være svært at huske den kærlighed, det hele startede med. Men hvad hvis man gerne vil lykkedes med at gå fra hinanden på en mere bevidst måde? Hvordan giver man slip på vreden og holder fokus på børnene? Og kan man være en fælles enhed, selvom man er skilt, og holde fællesferier med både den tidligere og den nye mand? Vores panel består af tv-producent og forfatter Julie Ralund, mor til Yoko, 14 år, læge Mie Larsen, mor til Liv, 9, og Sylvester, 4, og kreativ projektleder Ewa Maria Buhl de Neef, mor til Augusta, 17.

Tuesday Mar 29, 2022
Ego: Om børns nedsmeltninger
Tuesday Mar 29, 2022
Tuesday Mar 29, 2022
Som forældre kan mange af os genkende scenariet, når vores barn får et voldsomt følelsesudbrud, hvor det bliver rasende eller ked af det. Men nedsmeltninger er ikke en dårlig ting, hvis man spørger Mette Marie Thornam, der er cand.pæd.psyk og par- og familieterapeut. Vredesudbrud er en udvikling, som børn skal igennem, og i denne episode taler vi om, hvordan vi kan støtte vores børn i deres modningsproces og hjælpe dem igennem en nedsmeltning uden at antænde konflikter, og om hvordan vi kan blive klogere på vores egne reaktionsmønstre og lære at finde den nødvendige ro, som vores børn har brug for.

Monday Mar 28, 2022
Efterfødselssamtale med Katrine Appelqvist
Monday Mar 28, 2022
Monday Mar 28, 2022
Siden gymnasielærer Katrine Appelqvist var 11 år, har hun haft diabetes, og hun troede i mange år, at hun kun skulle have ét barn. I dag er Katrine mor til tre, og i denne efterfødselssamtale hører vi hende fortælle om fødslen af hendes yngste søn, Cornelius. Det er en efterfødselssamtale, der giver et spændende indblik i en graviditet som diabetiker - lige fra beslutningen om at blive gravid, som man skal have grønt lys til fra lægen, til når baby er født. Og som vi skal høre Katrine fortælle, har hun en virkelig god oplevelse med at blive sat igang og føder trygt og uden indgreb på trods af, at det på papiret er en højkompliceret fødsel. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
