
13.9M
Downloads
802
Episodes
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes

Jul 10, 2024
Jul 10, 2024
55 min
Lyt med når vores brevkassepanel tager lytternes sommerdilemmaer, hemmeligeheder og tankespind under kærlig behandling i denne sommerserie, hvor vi har sat strøm til vores indbakke. Brevkassepanelet består i denne episode af journalist og forfatter Julie Ralund, selvstændig Sine Cecilie Laub og redaktør Josefine Ørskov.
I denne episode snakker vi om:
*Mor råber af sine børn
*Forventninger til sex i et lille sommerhus
*Camping vs. ferie hjemme med små børn
*Snagen i partnerens telefon
*Opdragelse af andres børn
*Skærmpolitik for voksne
*Første ferie som alenemor

Jul 7, 2024
Jul 7, 2024
39 min
Topmodel Caroline Bille Brahe led i mange år af en spiseforstyrrelse, hvor hun ikke havde sin menstruation, og hun troede derfor ikke, det ville blive nemt at blive gravid. I dag er Caroline mor til tre, og i denne efterfødselssamtale skal vi høre Caroline fortælle om sin første graviditet, hvor hun kastede op præcist fire gange om dagen, om befrielsen over for første gang i mange år at kunne spise, hvad hun ville og derfor tog 30 kilo på, og om lettelsen over tidligt at vide, at hun skulle føde ved et planlagt kejsersnit. Vi skal også høre om den første tid med lille Sonya, hvor Caroline beskyttede sin baby så meget, at hun overvejede, om hun havde udviklet en fødselsdepression.
Episoden blev bragt første gang i juni 2020.

Jul 3, 2024
Jul 3, 2024
56 min
Lyt med når vores vores brevkassepanel tager lytternes sommerdilemmaer, hemmeligheder og tanker om tilværelsen under kærlig behandling i denne sommerserie, hvor vi har sat strøm til vores indbakke. Brevkassepanelet består af influent Sofie Bøcher Lindquist, selvstændig Frederikke Toftsø og ekspert i kvindeliv Ayoe Ramati.
I denne episode snakker vi om:
*Uenighed om at få flere børn
*Alkoholpolitik på ferien
*Potentielt utroskab med kollega
*Venskaber der forgår i takt med at man får børn
*Naturlig prævention efter 15 år med hormoner
*Når svigermor blander sig i opdragelsen og kæresten ikke siger fra

Jul 1, 2024
Jul 1, 2024
46 min
Danske Veneda Carter bliver efter en lang international modelkarriere headhuntet som stylist af Kanye West i Los Angeles, hvor hun bliver en del af Yeezy-teamet, ligesom hun også begynder som personlig stylist for Kim Kardashian. Hør Veneda fortælle om, hvordan hun bliver mor i USA – lige fra mødet med sin amerikanske mand til fødslen af Bobbi, som bliver filmet fra start til slut, og den første tid, hvor hun får hjælp af en night nurse. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.
Afsnittet blev bragt første gang 31. januar 2022.

Jun 27, 2024
Jun 27, 2024
52 min
Psykolog Anna Bjerre er mor til fem børn i alderen 4-18 år, stifter af NGO’en Girltalk og en kæmpe ildsjæl. Som helt ung mærker hun selv hvordan kærlighed og nære relationer bliver vejen ud af ensomhed, og trangen til at hjælpe andre og skabe et fællesskab lægger kimen til chatportalen Girltalk der mere end nogensinde har sin berettigelse i dag, hvor det står historisk dårligt til med pigers mistrivsel. Det er en livsklog samtale om idealer, livets nødvendige blå mærker og om at være god nok - også når man ikke er det.

Jun 26, 2024
Jun 26, 2024
35 min
De fleste af os løber ekstra stærkt i hamsterhjulet her op til sommerferien – og nærhed, intimitet og kontakt med vores partner bliver ofte skubbet foran os som noget ‘vi kan gøre i ferien’. Men når ferien så endelig indtræffer, og vi fra den ene dag til den anden skal være sammen 24/7 og opfylde en masse forventninger og behov hos os selv og hinanden, kan det nemt lede til gnidninger og konflikter frem for nærvær. Lyt eller genlyt episoden, hvor vi i selskab med psykolog og parterapeut Stephanie Green bliver vi klogere på, hvordan vi tuner ind på hinanden i parforholdet.

Jun 24, 2024
Jun 24, 2024
43 min
Som kommende tredjegangsmor tager Carina Norby ubekymret til sin 20-ugers scanning, og hun får et chok, da sonografen fortæller, at hendes lille pige mangler den ene hånd. Efter flere scanninger og 13 lange dages venten får parret får beskeden om, at der ikke gemmer sig yderligere genfejl hos deres baby. Selvom parret er lettet, fylder tankerne om den manglende hånd og dens betydning alligevel fylder meget i resten af graviditeten. Tæt på termin kommer Elva til verden ved en overvældende lynfødsel på 3 timer og to presseveer, og til Carinas overraskelse går der længe, før hun overhovedet skænker den manglende hånd en tanke. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Jun 20, 2024
Jun 20, 2024
52 min
Midt i Ray Dee Ohhs storhedstid, hvor Caroline Henderson og veninden Maria Bramsen er frontfigurer og synger glade pophits som “Jeg Vil La’ Lyset Brænde”, er Caroline blevet alene med sine to små drenge. Hun er fast besluttet på at give dem en anden og stabil opvækst end den, hun selv fik som barn i Sverige. Og med et stort talent for sang og musik, gode gener og en udpræget evne til at være omstillingsparat etablerer Caroline Henderson sig som en af Danmarks allerstørste sangerinder samtidig med, at hun er helt tæt på sine sønner. I denne episode af Mama hører vi hele Caroline Hendersons historie og snakker om ungdommens styrke og alderdommens visdom. Om at blive mor igen som 40-årig, om at acceptere at man ikke kan være i kontrol med alting og om at prioritere søvn og færdigretter i sit moderskab frem for bagning og økologi.

Jun 19, 2024
Jun 19, 2024
54 min
Der kan være både følelsesmæssige og praktiske fordele ved at bo flere generationer under samme tag. Men hvordan er det at bo i hus med sine forældre? At bo i en etageejendom hvor ens familie bor i alle de andre lejligheder eller at bo tre generationer på en flerlænget gård? Det fortæller vores panel om i denne episode, hvor vi også skal høre, hvordan man sætter grænsen når morfar deler is ud fem minutter i aftensmad, om at træne sig i konflikter, og om at hjælpes ad i hverdagens hamsterhjul. Vores panel består af podcaster Josephine Kuhn, mor til Sienna, 2, kunstner Rebecca Lajboschitz, mor til Feifel, 6, og Mimi, 4, og naturvejleder Siff Rozafel mor til Alfred, 9, og William, 4.

Jun 17, 2024
Jun 17, 2024
50 min
Stylist på ‘X Factor’, My Fournais, og hendes kæreste har kun været sammen i seks måneder, da hun uplanlagt bliver gravid. Graviditeten går godt, men baby ligger med numsen nedad og efter flere vendingsforsøg bliver My anbefalet at føde ved kejsersnit. Men da vandet går 10 dage før termin og parret kommer ind på fødestuden, beslutter My sig for en sædefødsel, og efter 12 timers hårdt vearbejde kommer Sybille til verden. Vi skal også høre om de første 40 dage, hvor My minutiøst tracker alting, før hun til sidst får etableret amningen og finder ro med sin lille datter. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
