
13.8M
Downloads
796
Episodes
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes

Wednesday Apr 29, 2026
Ego: Om at få mere luft i hverdagen med små børn
Wednesday Apr 29, 2026
Wednesday Apr 29, 2026
Hverdagen i en børnefamilie er fyldt med logistik-gymnastik og det kan hurtigt føles som om listen over ting man skal gøre, er uendelig lang. Så hvordan skaber vi mere luft, overskud og nærvær midt i det hele? Det taler vi om med Trine Kolding, der i mange år har arbejdet med tid som ressource i både arbejdsliv og familieliv.
Du får Trines bedste råd til, hvordan man får overblik over familiens faste opgaver, får dem fordelt fair og får dem ud af hovedet og ind i et system. Og så snakker vi om madplaner, skærmfri zoner, mental load, små hverdags-hacks og hvordan planlægning kan give mere plads til spontanitet.

Monday Apr 27, 2026
Iben Valentin om voldsom hyperemesis og en forløsende hjemmefødsel
Monday Apr 27, 2026
Monday Apr 27, 2026
I denne efterfødselssamtale har vi besøg af Iben Valentin, som for fem år siden traf en af de sværeste beslutninger i sit liv: at få en frivillig abort. En beslutning, der satte dybe spor, både i hende og i forholdet til hendes kæreste. I dag er hun gift med den samme mand og mor til lille Raya på 9 måneder. Vi skal høre om en graviditet præget af hyperemesis, hvor Iben kaster op 20 gange dagligt, taber sig, bliver indlagt og er i lange perioder sengeliggende.
Vi taler om svære livsvalg, accept og om at længes så meget efter noget, der samtidig gør én så syg. Og om forløsningen, da hun føder hjemme og oplever, hvordan det hele letter i det øjeblik, hun får sin datter i armene.

Monday Apr 20, 2026
Pernille Ørum om at føde i Kenya og miste sig selv i tiden efter fødslen
Monday Apr 20, 2026
Monday Apr 20, 2026
Da illustrator Pernille Ørum bliver gravid med sit andet barn, Bille, bor hun og hendes mand i Kenya med deres første søn, Flint. Med en tryg fødselsoplevelse fra Danmark i bagagen er ønsket denne gang klart - hun vil føde i Nairobi, hvor familien nu har deres hverdag. I denne efterfødselssamtale skal vi høre om et liv, hvor 'it takes a village' ikke bare er et saying, men en måde at leve på og selvfølgelig om fødslen af Bille, der pludselig går over stok og sten, inden han melder sin ankomst på hospitalet omgivet af rolige og erfarne kvindehænder.
Det er også en fortælling om en efterfødselstid, hvor Pernille rammes af en uventet indre uro og en følelse af at miste sig selv.

Monday Apr 13, 2026
Jordemoder Tilde Bøgild om kejsersnitfødslen
Monday Apr 13, 2026
Monday Apr 13, 2026
April er kejsersnitmåned og hos To The Moon, Honey sætter vi fokus på den fødselsform, der i dag er en af de mest almindelige i verden. Kejsersnittet er først og fremmest en kvindes fødsel - og der kan være mange følelser forbundet med oplevelsen, både lettelse, sorg og taknemmelighed. Og for nogle er det en overgang, der ikke blev, som man havde forestillet sig. I denne episode taler vi med jordemoder Tilde Bøggild om kejsersnit. Om det planlagte og det akutte, om kroppen, oplevelsen og tiden efter. Og hvordan vi kan skabe mere forståelse og viden om en fødsel, som hver femte kvinde i Danmark går igennem.

Monday Apr 06, 2026
PÅSKEHIT 🐣 Skolestart for forældre
Monday Apr 06, 2026
Monday Apr 06, 2026
To The Moon podcast holder påskeferie, derfor er dagens episode fra arkivet.
Er du en af dem, hvis barn skal starte i skole som majbørn eller i forårs-SFO? Så lyt med når vi taler med psykolog Anita Øland, der deler ud af sin viden og guider til do’s and dont’s ved vores børns skolestart.
Episoden blev bragt første gang den 30. april 2024.
Hvis du vil vide mere om skolestart kan du klikke ind på Tothemoonhoney.com og bruge vores søgefelt - her finder du både artikler, interviews og podcasts, der omhandler det store nye kapitel skolestarten er, i både barnets og forældrenes liv.

Monday Mar 30, 2026
Prudence Davis om at føde tvillinger, mærke efter og bevare nysgerrigheden
Monday Mar 30, 2026
Monday Mar 30, 2026
Inden sundhedsentreprenør Prudence Davis og hendes mand Jonas bliver forældre, har de været igennem et turbulent årti præget af alvorlig sygdom. Derfor føles graviditeten som et lille mirakel og snart viser det sig, at de venter tvillinger. I denne efterfødselssamtale skal vi høre, hvordan Prudence er opsat på at mærke efter gennem hele sin graviditet, om fødslen, der foregår ved et planlagt kejsersnit og om den intense start på moderskabet, hvor både Prudences og tvillingernes helbred kræver alt. Det er en efterfødselssamtale om at blive mor til to på én gang, om massiv udmattelse og om at kende sine egne ressourcer og bede om hjælp fra sine omgivelser.
Se mere om HONEY Glow Trio hos Tothemoonhoneyshop.com

Monday Mar 23, 2026
Monday Mar 23, 2026
Da UX-designer Andrea Nørgaard møder sin kæreste Mikkel på Tinder under corona, er hun ikke i tvivl om at han er den rigtige. De starter hurtigt et liv sammen, båret af en fælles rejselyst og et tidligt ønske om at få børn. Og kort efter bliver Andrea gravid. Andrea har et stærkt behov for at forberede sig på fødslen i sit eget rolige tempo gennem bøger og podcasts. Hun ender med at få 11 dage over termin og efter en lang fødsel, kommer Lucca til verden ved hjælp af sugekop.
Vi skal høre Andrea fortælle om en hård start, hvor hun oplever hvordan kommentarer om udseende og at Lucca ikke ligner sin mor, rammer hende dybt og genaktiverer tidligere oplevelser om identitet og udseende.

Monday Mar 16, 2026
Monday Mar 16, 2026
Da redaktør Malene Fryd Ejsing bliver gravid med sit andet barn, Hannah, bærer hun stadig på oplevelsen fra sin første fødsel. En fødsel, der ender i et akut kejsersnit og ni timers adskillelse som sætter dybe spor i Malene.
I denne efterfødselssamtale skal vi både høre om fødslen af Samuel og om fødslen af Hannah, der efter 24 timers hårdt arbejde ender i endnu et kejsersnit. Men denne gang lander oplevelsen anderledes, nemlig som et smukt punktum på den fortælling, der begyndte fire år tidligere med fødslen af Samuel.
Det er også en vigtig samtale om at sætte ord på sine behov og om at turde invitere sine nærmeste ind i barselsboblen, med alt hvad den indebærer.
Lige nu har vi et særligt forårstilbud til dig - shop Spring Hydra Bundle bestående at Exfoliating Hydra Mask og vores bestsælgende Hydra Serum med en besparelse på 25%. I alle ordrer op til påske får du lækkerier fra Hattesens Konfektfabrik med i din pakke 🐣💛

Monday Mar 09, 2026
Vores panel snakker om at ryste vinteren af sig
Monday Mar 09, 2026
Monday Mar 09, 2026
Mens foråret nærmer sig med lys og varme, taler vi med tre kvinder om det, der har føltes som en uendelig lang vinter. Vi snakker om trangen til at blive vandet af vores relationer, om når parforholdet går i vinterhi, og om løve-i-bur-stemningen, der kan opstå, når hele familien er samlet indendørs. Vi taler også om alt det, der er at glæde sig til ved lysere dage, og den lethed, det ofte bringer med sig på hele linjen.
Vores panel består af journalist Petra Nagel mor til Pelle på 7, Rosa 4 og Laurits, 2 år, tv-tilrettelægger Sofie Lange mor til Bellis 5, Addy 1 og Sara Hornum cand.mag. og psykoterapeutstuderende, mor til Ezra 7, Ramona 5 og Franz 1 år.

Monday Mar 02, 2026
Mai Bjærge Madsen om en graviditet i Grønland og en hjemmefødsel i Danmark
Monday Mar 02, 2026
Monday Mar 02, 2026
Da pædagogstuderende Mai Bjærge Madsen som 22-årig flytter ind i et kollektiv, går der ikke længe, før hun forelsker sig den nye beboer, Halfdan. Et par år senere beslutter de sig for at gribe muligheden for at flytte til Grønland, hvor de begge skal arbejde på en skole i Nuuk.
Men netop som de er faldet på plads i deres nye hverdag, opdager Mai, at hun er gravid. Det er en graviditet, der udspiller sig langt fra familie og vante rammer og mellem to forskellige sundhedsvæsener.
Mai beslutter sig for en hjemmefødsel i Danmark, og efter flere døgn med modningsveer og næsten ingen søvn går fødslen for alvor i gang. Fire jordemødre når at være omkring Mai i løbet af natten, og fuld af tillid til sin krop kommer Eike til verden ved daggry, omgivet af kærlighed i kollektivet.
