12.3M
Downloads
691
Episodes
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes
Wednesday Dec 18, 2024
Vores panel snakker om decemberbabies
Wednesday Dec 18, 2024
Wednesday Dec 18, 2024
Når man er decemberbarn, kan fødselsdagen nemt kan blive overstrålet af højtiden og andres forventninger til julen og de traditioner, der følger med. Men hvordan er det at være højgravid i december? Hvordan planlægger man juleaften og juledagene, når baby banker på? Og hvordan er det egentlig at have fødselsdag juleaften? Lyt eller genlyt den hyggelige panelsnak, hvor tre kvinder taler om, hvordan det er at være mor til en december baby og de mange følelser, der er på spil. Vores panel består af podcaster og iværksætter Noell Wakeroots, mor til Travis og Charliye, jordemoderstuderende Flora Rolin, mor til Arthur, og Ellen og konsulent, Elise Sadolin, mor til Kleo.
Episoden blev bragt første gang i 2022.
Monday Dec 16, 2024
Efterfødselssamtale med Julie Rostrup om hjemmefødslen af sit femte barn
Monday Dec 16, 2024
Monday Dec 16, 2024
Som 24-årig bliver Julie Rostrup gravid med sit første barn og leder efter en anderledes måde at indrette tilværelsen på. Hun og hendes mand slår sig ned i en lille landsby på landet, hvor de med Julies egne ord lever et liv, som er fattigt på penge, men rigt på kærlighed og børn. Siden er Julie blevet mor ikke mindre end fire gange, og i denne efterfødselssamtale fortæller hun om fødslen af lille Topper, som kommer til verden hjemme i familiens landhus en december formiddag omringet af sine fire store søskende. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Thursday Dec 12, 2024
Mama med Liv Winther, medstifter af To The Moon, Honey
Thursday Dec 12, 2024
Thursday Dec 12, 2024
Lige siden Liv Winther voksede op i et kollektiv med sin mor, har hun haft følelsen af egenrådighed og af at ville selv. Men hun skulle en tur rundt om det autonome miljø og en fandenivoldskhed, før hun fandt sit kald som frisør og makeupartist og knoklede for at skabe sig en god tilværelse. Livs historie er også den om en ADHD-diagnose, der på den ene side får ting til at ske, men samtidig efterlader hende med et nervesystem på overarbejde. Om moderskabet som gamechanger med 10 års mellemrum, og om mødet med hendes mand og den livsændring, de laver, som endelig giver Liv en dyb, indre ro.
Wednesday Dec 11, 2024
Vores panel snakker om når ens partner har et misbrug
Wednesday Dec 11, 2024
Wednesday Dec 11, 2024
Misbrug i familien er ofte tabubelagt og noget, der bliver holdt skjult. Og det kan kræve stor overvindelse at sætte et ord som ‘alkoholiker’ eller ‘narkoman’ på den mand, man har fået børn med. I denne panelsnak fortæller tre kvinder deres historier om at være i et forhold med misbrug, og hvordan det har påvirket dem. Fra den første stormende forelskelse til gradvist at opdage at deres partner misbruger alkohol og kokain, og om den ensomhed der medfølger. Da misbrug er sårbart emne, der også rammer børnene, medvirker de tre kvinder, Anna, Maria og Pia, kun med brug af deres fornavn eller anonymt.
Tuesday Dec 10, 2024
Ego: Om overgangsalder og hormonbehandling
Tuesday Dec 10, 2024
Tuesday Dec 10, 2024
Hvad er det, der sker, når vi kvinder går i overgangsalderen? Skal vi acceptere i en overgangsfase at leve med humørsvingninger, ledsmerter, søvnløshed, hukommelsesbesvær og tristhed, når østrogenniveauet dykker? Eller bør vi ty til hormoner i overgangsalderen? Vi taler om hormoner med Marie Foegh, der er speciallæge i gynækologi, og en anerkendt forsker i hormonbehandling til kvinder i særligt tiden omkring perimenopause og overgangsalderen. Og vi zoomer ind på, hvad der er for en bevægelse, der er i gang, hvor flere er begyndt at kigge mere positivt på hormonbehandling end tidligere.
Monday Dec 09, 2024
Monday Dec 09, 2024
Ph.d.-studerende Ahlam Chemlali altid været stolt af sin selvstændighed. Men under en udstationering til Grønland, hvor hun bliver mor, føler hun sig for første gang ensom og som en fremmed i rollen som mor. Da hun bliver gravid igen, er det derfor med en ny erkendelse af, at hun ikke behøver klare alting selv. Ahlam dykker sammen med sin mor ned i de efterfødselsritualer, der gemmer sig i familiens marokkanske rødder og forbereder et fjerde trimester med ro og varme hænder omkring sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Wednesday Dec 04, 2024
Vores panel taler om at finde sig selv som mor
Wednesday Dec 04, 2024
Wednesday Dec 04, 2024
Hvordan er det at blive nogens mor? Hvad er det for en forandring, der sker med os, når vi bliver mødre? Og hvordan finder man kontakten til den nye version af sig selv – eller måske holder fast i den man hele tiden har? Vi taler om at finde sig selv som mor med: Forfatter Tine Høeg, mor til Lulu, 2, og bonusmor til to, influencer Emily Salomon, mor til Kurt, 5, og Skipper, 2, og direktør Line Dalgaard, mor til Selma Bo, 2.
Tuesday Dec 03, 2024
Ego: Migræne
Tuesday Dec 03, 2024
Tuesday Dec 03, 2024
Hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser, koncentrationbesvær. Migræne er en af de mest udbredte sygdomme i Danmark og rammer primært kvinder. Hvilken indvirkning har hormoner på migræne? Hvad betyder migræne for graviditeten? Og hvordan indretter man bedst hverdagen, når migrænen stjæler overskuddet? Vi taler vi om migræne med hovedpinesygeplejerske, Maren Eriksen, der i adskillige år har arbejdet med migræne og her gør os klogere på alt fra symptomer på migræne til anfaldsbehandlinger og hvilken rolle kosten spiller for behandlingen.
Monday Dec 02, 2024
Efterfødselssamtale med Shila Pourdeylami om at komme skævt fra start
Monday Dec 02, 2024
Monday Dec 02, 2024
Shila Pourdeylami er bare 26 år og ny-udklækket jurist, da hun bliver gravid. Få dage efter rejser hendes kæreste to måneder til den anden side af jordkloden uden telefon for at deltage i et realityprogram. Samtidig er Shila i første trimester plaget af hyperemesis og følelsen af, at hver dag skal overleves. Da terminen nærmer sig, skubber Shila på for at blive sat i gang, og 12 dage over tid kommer lille Rakim til verden efter en hård fødsel. Det er en ærlig efterfødselssamtale, hvor Shila med egne ord hverken kommer ret godt fra start med graviditeten, fødslen eller med efterfødselsforløbet, og hvor hun bliver syet skævt sammen og skal resutureres. Men det er også en samtale om hvor vigtigt det er at række ud, stille spørgsmål og bede om hjælp. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Thursday Nov 28, 2024
Mama med Hella Joof
Thursday Nov 28, 2024
Thursday Nov 28, 2024
Skuespiller, instruktør og forfatter Hella Joof er en klog kone. Sådan en man gerne vil tale med i timevis om kærlighed, parforhold, moderskab og om at lære af sine fejl. Så det gør vi i denne Mama-samtale med udgangspunkt i hendes nye bog “Joof Doktrinen”, der er et slags livsleksikon om alt hvad hun ved om livet. Vi skal også høre om Hellas opvækst og udsyn, om grineflip og byture, og om kløften mellem hendes egen generation og hendes datters, som hun mener er større end nogensinde før.