
13.9M
Downloads
802
Episodes
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes

Oct 20, 2024
Oct 20, 2024
52 min
Hver søndag i løbet af oktober og november sidder tre kloge kvinder klar til at tage vores lytteres dilemmaer og spørgsmål under kærlig behandling. I denne episode handler det bl.a. om efterfødselskroppen, åndehuller i en travl hverdag, mental load og meget mere. Vores brekassepanel består denne gang af influent Frederikke Toftsø, designer og co-founder Louise van Hauen og samtaleterapeut Loui Trøstrup. Og husk, du stadig kan skrive til os via Instagram eller på hello@tothemoonhoney.com, hvis du også har et spørgsmål til panelet.

Oct 17, 2024
Oct 17, 2024
53 min
Christina Krzyrosiak Hansen er kun 25 år, da hun bliver valgt som den yngste borgmester nogensinde i Holbæk. På overfladen ligner hun en succes, men bag facaden rykker hun ind på borgmesterkontoret med buldrende mavesår og tårnhøje forventinger til sig selv. For selv om hun er ambitiøs og godt kan lide at sidde for bordenden, er hun ved at knokle sig ihjel. I dag er Christina 31 år, gift og mor til Theodor, og hun er ikke længere så hård ved sig selv. Få hele hendes historie i denne ‘Mama’-samtale, hvor vi også skal høre om opvæksten med plejesøskende, om at finde kærligheden i kollegaen Jakob Mark fra SF og om hendes hang til skønlitteratur og rapmusik.

Oct 16, 2024
Oct 16, 2024
51 min
Hvordan får man meget ud af få kvadratmeter? Hvad skal man prioritere i indretningen? Og hvad betyder det for familiedynamikken at bo tæt sammen? Vi taler om tendensen small living med tre kvinder, der deler deres bevæggrunde, erfaringer og hacks med at downsize: Mere nærvær, større økonomisk råderum, frihedsfølelsen ved færre ting. Vi hører også om, hvornår det er frustrerende at bo småt, og om at det ikke nødvendigvis behøver være for evigt. Vores panel består af influencer Nanna Liljekvist, mor til Viggo, 5, og Charlie, 3, skribent og strikdesigner Sarah Bacher Lundtoft, mor til Luna, 7, og Bertram, 5, og invester og rådgiver Christine Nordam, mor til Alberte, 9, Emma, 5, Gustav, 3, og Astrid på 5 uger.

Oct 15, 2024
Oct 15, 2024
31 min
Skærmen fylder rigtig meget i vores hverdag, og på mange områder har det digitale liv gjort vores tilværelse nemmere. Men skærmen kommer med en pris, der påvirker vores trivsel. Hvordan kan vi som forælder skabe sundere skærmvaner og blive mere bevidste om, hvordan vi bruger skærmen? Og hvordan undgår vi at føle os skamfulde over vores skærmforbrug, når nu vi ved, at der er et problem, men måske ikke helt ved, hvad vi skal gøre ved det? Alt det taler vi om med psykolog og forfatter Marie Brixtofte, der har speciale i afhængighed og i at bringe sundere skærmvaner ind i familier.

Oct 14, 2024
Oct 14, 2024
44 min
Der er fart over feltet fra første sekund, da Frederikke Raun og hendes mand beslutter sig for, at de skal have deres andet barn. Frederikke bliver gravid i første forsøg og efter en ukompliceret graviditet, hvor hun forbereder sig med smertemeditationer, vågner hun en nat lige efter termin med veer for fuld udblæsning. Parret drøner af sted til hospitalet med speederen i bund, inden Frederikke må give slip på al blufærdighed, og lille Neo kommer til verden ved en lynhurtig andengangsfødsel. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Oct 13, 2024
Oct 13, 2024
58 min
To The Moons brevkasse er åben igen! I løbet af de næste seks søndage sidder tre kloge kvinder klar til at vende spørgsmål fra lytterne, og denne gang handler det om alt fra legeaftaler, sexlyst og institutionsvalg til PMS og drømmen om at flytte på landet. Panelet i denne episode består af psykolog Trine Hjorth Bønnerup, psykoterapeut Annemarie Clement og Ayoe Ramati, ekspert i cyklus og kvindeliv.

Oct 10, 2024
Oct 10, 2024
56 min
Amalie Bendixen er vokset op med masser af frihed, masser af morgenfruedråber og krystalvand, og en stor portion selvstændighed. Hun er ambitiøs og er fast besluttet på at blive designer. Men bag facaden er hun ved at knokle sig selv ihjel på Designskolen, og der skal en kvartalskrise til, før Amalie indser, at hun skal søge tilbage til det hun er rundet af, og hun stifter den succesfulde podcast Astropod med veninden Marianne Gellert. Det er også en samtale om moderskabet, om sorg og forbundethed, og om at være mor til tre i hjertet.

Oct 9, 2024
Oct 9, 2024
46 min
Hvordan finder man balancen, hvis man har et job, man brænder for og som man har lyst til at lægge rigtig mange timer i, og samtidig gerne vil være en nærværende mor for sine børn? Det taler vi om med tre kvinder, der alle har et job, der hiver i dem. Hvordan indretter de sig? Hvad går de ikke på kompromis med i forhold til at være mor? Og hvad har de lært af at forene karriere og familieliv? Vores panel består af kunstner Emily Gernild, mor til Hannah, 9, og Rigmor, 5, politiker Samira Nawa, mor til Zakarias, 11, og Sofia, 7, og direktør Christina Høgh Selmer Kirk, mor til Harald, 7, og Edgar, 3.

Oct 8, 2024
Oct 8, 2024
33 min
Man siger, at kvinder er bedre til at investere end mænd. Alligevel halter vi kvinder bagud, når det kommer til at få vores penge til at blive til flere. Men hvordan kommer man i gang? Og hvordan ved man, hvornår man skal sælge? Vi har besøg af forbrugerøkonom Ida Moesby og taler om, hvordan man ved at investere bare 100 kr. om måneden kan få sin opsparring til at vokse, og hvordan man kan planlægge sig til at realisere drømmen om f.eks. at rejse med familien, finansiere en konfirmation eller have råd til et andet arbejdsliv.

Oct 7, 2024
Oct 7, 2024
49 min
Da Josephine Strudahl møder sin tidligere gymnasiekæreste til en julereunion, falder de for hinanden igen. Han har imellemtiden været i en skiulykke og sidder nu i kørestol. Trods bekymringer for hans fertilitet, bliver Josephine nemt gravid. Hun har en god graviditet og føder Noora June ved en powerful i fødsel i vand, hvor hun er placeret ansigt til ansigt med sin kæreste. Men efter den magiske fødsel er Josephine totalt uforberedt på stemningsskiftet, hvor hun skal syes for en andegradsbristning og efterfølgende må døje med forstoppelse og hæmorider. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
