
13.6M
Downloads
780
Episodes
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes

Wednesday Sep 04, 2024
Vores panel snakker om at blive skilt
Wednesday Sep 04, 2024
Wednesday Sep 04, 2024
Hvordan føles det at gå hvert til sit, når man har børn sammen? Hvordan navigerer man mellem at gå følelsesmæssigt i stykker, etablere et ny liv alene og samtidig være en god mor? Og hvornår ved man, det er den rigtige beslutning? Lyt eller genlyt episoden, hvor vi taler om at blive skilt, om skammen over ikke at lykkes som familie, og om at kunne trække vejret af lettelse midt i sorgen. Vores panel består af makeupartist Anne Staunsager, mor til Edith Rose, 5, executive advisor Christine Pram Kjølbye, mor til Theodor, 11, og Elliot, 7, og beskæftigelseskonsulent Signe Hovgaard, mor til Olga, 8, og Tove, 4.
Episoden blev bragt første gang i 2021.

Monday Sep 02, 2024
Monday Sep 02, 2024
Christina Bøvling ved godt, at hendes krop står foran et stort arbejde, da hun bliver gravid for 3. gang. Hun har hyperemesis og to voldsomme fødsler i bagagen, og hun skal føde ved kejsersnit, fordi der blev revet et hul i hendes moderkage under første fødsel.
Christina bliver holdt øje med, men fra uge 27 er hun ind og ud ad hospitalet med blødninger og hele familien bliver indlagt på en familiestue resten af graviditeten. En nat i uge 32 vågner Christina og bløder. Hun bliver kørt direkte på operationsstuen, og efter 3 timers operation, 8 liter mistet blod og en fjernet livmoder, vågner Christina og møder sin lille datter. Asta er i god behold, men skal bruge de første 1,5 måned af sit liv på neonatal før familien bliver samlet derhjemme i ro og mag.
Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Wednesday Aug 28, 2024
Vores panel snakker om når barn nr. 2 lader vente på sig
Wednesday Aug 28, 2024
Wednesday Aug 28, 2024
Hvorfor bliver jeg ikke gravid igen? Det er kilde til stor frustration og sorg, når barn nr. 2 lader vente på sig, også kaldet sekundær infertilitet. Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre mødre fortæller om at være hver deres sted i kampen for at blive gravid igen: En har opgivet håbet om flere børn, en anden skal påbegynde fertilitetsbehandling og en tredje venter på, at et æg lander fra Prag. Vi skal bl.a. høre om de følelser, der ligger i længslen efter barn nr 2. Om, hvad det gør ved parforholdet, og om omverdenens manglende forståelse. Vores panel består af Alona Vibe, mor til Nova, 4, Pernille Wahlstrøm, mor til Lauritz, 4, og Anni Riedel-Lyngskjær, mor til Elliot, 4.

Monday Aug 26, 2024
Monday Aug 26, 2024
Louise Toft-Hansen er inkarneret københavnerpige, da hun forelsker sig vildt i kokken Kenneth og flytter med ham til Nordjylland for i fællesskab at drive det anerkendte Svinkløv Badehotel. Louise bliver gravid og har termin samme dag, som Kenneth skal til det uofficielle verdensmesterskab for kokke i Frankrig. De satser på at nå begge dele, men mod slutningen af graviditeten mærker Louise mindre liv, og hun bliver sat i gang. Lille Vester på bare 2600 gram kommer til verden, Kenneth tager afsted til Frankrig, og Louises mor flytter ind og er en uvurderlig støtte for familien. Da Louise to år efter er højgravid igen kigger familien ind i en mere rolig start, men uventet mister Louises sin engel af en mor og står midt i lykke og sorg. Jordemor Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Wednesday Aug 21, 2024
Vores panel snakker om at drage omsorg for sig selv
Wednesday Aug 21, 2024
Wednesday Aug 21, 2024
Fra mental load til mental love: Hvorfor er det nogle gange så svært at lytte til sine egne behov, efter man er blevet mor? Hvad er konsekvenserne, hvis man ikke gør det? Og hvordan kan man sætte selvomsorg i system? Vores panel taler om overbelastede nervesystemer, grænser der overskrides og om bogstaveligt talt at køre ind i en mur. Men også om at finde åndehuller i hverdagen, hvor man kan passe på sig selv, og om at sætte selvomsorgen i system. Panelet består af gymnasielærer Caroline Plummer, mor til Douglas, 2, client og design director Emilie Maria Allan, mor til Boris, 7, Dagny, 3 og Isak, 1, og direktør Anne Sophie Lange, mor til Walter, 12, og Alex, 8.

Monday Aug 19, 2024
Monday Aug 19, 2024
Da Caroline Bjerregaard som 27-årig medicinstuderende bliver gravid, er det så planlagt som det kan være: Det er under corona, og Caroline nyder godt af hjemmeundervisningen i de to første trimestre, hvor hun er plaget af kvalme, træthed og et uopdaget mavesår. Som datter af en sygeplejerske er Caroline vant til at have sin gang på hospitalet, men hendes 32 timer lange fødsel og et akut kejsersnit, sætter sig i Caroline som en svær belastningsreaktion, og der går længe, før hun mærker tilknytning til sin datter. Først to år senere, hvor hun er i klinikophold på selvsamme afdeling, hvor hun fødte, har Caroline en helende full circle oplevelse, som mildner hendes syn på forløbet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Wednesday Aug 14, 2024
Vores panel snakker om skolestart
Wednesday Aug 14, 2024
Wednesday Aug 14, 2024
Overgangen fra børnehave til skole er et kæmpestort skift for vores børn. Lyt eller genlyt, når vi dykker ned i tiden lige inden skolestart og den første tid efter og taler om, hvordan man vælger den rigtige skole, om hvor meget eller lidt man skal italesætte skolestarten, og om alle de bekymringer og overvejelser, der for os forældre er forbundet med vores barns skolestart. Vores panel består af journalist Sisse Sejr, mor til Elly, 7, og Cleo på 10 måneder, TV-producent Nana Fagerholt, mor til Otto, 9, Eddie, 5, og Monty, 1, og skolelærer Julie Næslund, mor til Billy, 12, Aske, 4, og Hannah Lulu, 2.
Episoden blev bragt første gang den 26. april i 2022.

Tuesday Aug 13, 2024
Ego: Sådan lærer dit barn at læse
Tuesday Aug 13, 2024
Tuesday Aug 13, 2024
I disse dage begynder en masse små børn i 0. og 1. klasse, hvor de skal lære om bogstaver, ord, lyde og stavning. Hvordan lærer børn at læse? Hvad er læsning egentligt? Og hvordan kan man som forælder støtte sit barn i dets læseudvikling? Det taler vi om med indskolingslærer og ordblindelærer, Andrea Falck, der ved en masse om, hvordan man skaber læseglæde hos børn ved hjælp af leg, ros og nysgerrighed - og ved at hylde fejl og droppe sammenligningerne børn imellem.

Monday Aug 12, 2024
Monday Aug 12, 2024
22-årige Freja Køster er optaget af alt omkring kvindekroppen, og hun ved allerede i uge 3, at hun er gravid. Som jordemoderstuderende får Freja indblik i de risici, der er forbundet med fødsler, og hun sygemeldes for at få lidt afstand. Hun forbereder sig på den hjemmefødsel, hun længe har drømt om, og en uge efter termin kommer lille Bjørk smukt til verden hjemme i huset på Stevns. Men mødet med datteren er overvældende, og det kræver tid før både hormoner og tårer genfinder sit leje. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Wednesday Aug 07, 2024
Vores panel snakker om en smartere hverdag
Wednesday Aug 07, 2024
Wednesday Aug 07, 2024
Hverdagen er tilbage efter en lang sommer. Hvordan kan man indrette sig, så der ikke går hamsterhjul i den? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor vores tre gæster deler deres erfaringer med at få hånd om hverdagen. Vi skal bl.a. høre om at komme godt fra start om morgenen, om fælleskørsel og værdien af rutiner og om at lære sine børn, at de ikke bor på et magisk hotel. Panelet består af agent Malene Sundberg Elmsted, advokat Kristine Holck-Andersen og direktør Louise Stenbjerre.
