
13.9M
Downloads
801
Episodes
To The Moon, Honey er et ærligt og inspirerende fællesskab for kvinder, der står midt i moderskabet eller er på vej ind i familielivet. I hver episode fortæller markante kvinder deres personlige historier og erfaringer med fødsler, graviditet, familieliv og kvindeliv. Desuden bidrager adskillige eksperter med viden om alt fra søvn, selvudvikling og tilknytning til parforhold, work-life balance og den transformation moderskabet rummer.
To The Moon, Honey blev grundlagt i 2018 af Bea Fagerholt og Liv Winther og er i dag et stærkt community, hvor kvinder generøst deler deres oplevelser og erfaringer.
Se mere på Tothemmonhoney.com
Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke med seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com
Episodes

Dec 23, 2024
Dec 23, 2024
43 min
Det er op til påskeferien, da fuldmægtig Ann-Sofie Nygaard tager på ferie i Nordjylland med sin familie. Hendes mand bliver et par dage ekstra i København og arbejder og holder den sidste fest med vennerne, inden han halvanden måned senere bliver far til to. Ann-Sofie er i uge 34, da hun lørdag aften putter sin søn og får veer, og inden længe er hun på vej til Hjørring Sygehus med sin mor og storebror som fødselshjælpere. Det er en forrygende fortælling om fødslen af lille Gustav, hvor vi selvfølgelig også skal høre, om Ann-Sofies mand når frem i tide og om de første dage efter fødslen, hvor personalet på Hjørring Sygehus kommer til at spille en afgørende rolle for starten på tilværelsen som familie på fire. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i september 2022.

Dec 19, 2024
Dec 19, 2024
59 min
Da Fie Hørby stifter det psykoterapeutiske institut Blackbird Institute er det med en klar mission: Hun vil tilbyde uddannelser i relationskompetence så vi som mennesker kan vække vores sanser og komme mere i kontakt med os selv og hinanden - og med livet. Siden har Fie også være en markant stemme i udbredelsen af det nye børnesyn, bl.a. som forfatter til bestselleren “Drop opdragelsen”, der handler om, at vi er ligeværdige med vores børn, i modsætning til det gamle børnesyn med trusler, skyld og skam. I denne Mama-samtale fortæller Fie Hørby sin personlige historie om en hård opvækst på Vestegnen, om mødet med hendes helt store kærlighed, Thomas, der ændrer hende fundamentalt, om at hjemmepasse sin mindste søn indtil skolestart og om sorgen over at have brudt med sine forældre.

Dec 18, 2024
Dec 18, 2024
46 min
Når man er decemberbarn, kan fødselsdagen nemt kan blive overstrålet af højtiden og andres forventninger til julen og de traditioner, der følger med. Men hvordan er det at være højgravid i december? Hvordan planlægger man juleaften og juledagene, når baby banker på? Og hvordan er det egentlig at have fødselsdag juleaften? Lyt eller genlyt den hyggelige panelsnak, hvor tre kvinder taler om, hvordan det er at være mor til en december baby og de mange følelser, der er på spil. Vores panel består af podcaster og iværksætter Noell Wakeroots, mor til Travis og Charliye, jordemoderstuderende Flora Rolin, mor til Arthur, og Ellen og konsulent, Elise Sadolin, mor til Kleo.
Episoden blev bragt første gang i 2022.

Dec 16, 2024
Dec 16, 2024
46 min
Som 24-årig bliver Julie Rostrup gravid med sit første barn og leder efter en anderledes måde at indrette tilværelsen på. Hun og hendes mand slår sig ned i en lille landsby på landet, hvor de med Julies egne ord lever et liv, som er fattigt på penge, men rigt på kærlighed og børn. Siden er Julie blevet mor ikke mindre end fire gange, og i denne efterfødselssamtale fortæller hun om fødslen af lille Topper, som kommer til verden hjemme i familiens landhus en december formiddag omringet af sine fire store søskende. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Dec 12, 2024
Dec 12, 2024
54 min
Lige siden Liv Winther voksede op i et kollektiv med sin mor, har hun haft følelsen af egenrådighed og af at ville selv. Men hun skulle en tur rundt om det autonome miljø og en fandenivoldskhed, før hun fandt sit kald som frisør og makeupartist og knoklede for at skabe sig en god tilværelse. Livs historie er også den om en ADHD-diagnose, der på den ene side får ting til at ske, men samtidig efterlader hende med et nervesystem på overarbejde. Om moderskabet som gamechanger med 10 års mellemrum, og om mødet med hendes mand og den livsændring, de laver, som endelig giver Liv en dyb, indre ro.

Dec 11, 2024
Dec 11, 2024
51 min
Misbrug i familien er ofte tabubelagt og noget, der bliver holdt skjult. Og det kan kræve stor overvindelse at sætte et ord som ‘alkoholiker’ eller ‘narkoman’ på den mand, man har fået børn med. I denne panelsnak fortæller tre kvinder deres historier om at være i et forhold med misbrug, og hvordan det har påvirket dem. Fra den første stormende forelskelse til gradvist at opdage at deres partner misbruger alkohol og kokain, og om den ensomhed der medfølger. Da misbrug er sårbart emne, der også rammer børnene, medvirker de tre kvinder, Anna, Maria og Pia, kun med brug af deres fornavn eller anonymt.

Dec 10, 2024
Dec 10, 2024
31 min
Hvad er det, der sker, når vi kvinder går i overgangsalderen? Skal vi acceptere i en overgangsfase at leve med humørsvingninger, ledsmerter, søvnløshed, hukommelsesbesvær og tristhed, når østrogenniveauet dykker? Eller bør vi ty til hormoner i overgangsalderen? Vi taler om hormoner med Marie Foegh, der er speciallæge i gynækologi, og en anerkendt forsker i hormonbehandling til kvinder i særligt tiden omkring perimenopause og overgangsalderen. Og vi zoomer ind på, hvad der er for en bevægelse, der er i gang, hvor flere er begyndt at kigge mere positivt på hormonbehandling end tidligere.

Dec 9, 2024
Dec 9, 2024
47 min
Ph.d.-studerende Ahlam Chemlali altid været stolt af sin selvstændighed. Men under en udstationering til Grønland, hvor hun bliver mor, føler hun sig for første gang ensom og som en fremmed i rollen som mor. Da hun bliver gravid igen, er det derfor med en ny erkendelse af, at hun ikke behøver klare alting selv. Ahlam dykker sammen med sin mor ned i de efterfødselsritualer, der gemmer sig i familiens marokkanske rødder og forbereder et fjerde trimester med ro og varme hænder omkring sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Dec 4, 2024
Dec 4, 2024
51 min
Hvordan er det at blive nogens mor? Hvad er det for en forandring, der sker med os, når vi bliver mødre? Og hvordan finder man kontakten til den nye version af sig selv – eller måske holder fast i den man hele tiden har? Vi taler om at finde sig selv som mor med: Forfatter Tine Høeg, mor til Lulu, 2, og bonusmor til to, influencer Emily Salomon, mor til Kurt, 5, og Skipper, 2, og direktør Line Dalgaard, mor til Selma Bo, 2.

Dec 3, 2024
Dec 3, 2024
29 min
Hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser, koncentrationbesvær. Migræne er en af de mest udbredte sygdomme i Danmark og rammer primært kvinder. Hvilken indvirkning har hormoner på migræne? Hvad betyder migræne for graviditeten? Og hvordan indretter man bedst hverdagen, når migrænen stjæler overskuddet? Vi taler vi om migræne med hovedpinesygeplejerske, Maren Eriksen, der i adskillige år har arbejdet med migræne og her gør os klogere på alt fra symptomer på migræne til anfaldsbehandlinger og hvilken rolle kosten spiller for behandlingen.
